top of page

Kosmos - Frirum

Kosmos er et café tilbud til unge i Frederikssund fra kommunens ungdomsskole. Et unikt frirum, som de unge selv kan være med til at udforme. Caféen ­bliver dagligt besøgt af forskellige unge med hver deres formål: lektiecafé, rollespil, hyggekrog og mødested. Stedet drives af de unge, som arbejder frivilligt — og gerne længere end de ­sædvanlige åbningstider.

Det går dårligt i Frederikssund kommune, bliver der råbt. Knap 700.000 kroner skal der spares i ungdomsskolen til næste år. De unge frygter, at det vil betyde, Kosmos skal lukke. En vandskade var skyld i, at besøgstallet faldt drastisk. Det har derfor virket oplagt at lukke Kosmos, men musikken og kaffemaskinen kan igen høres fra caféen, efter den er blevet sat i stand. De unge besøger ihærdigt deres legeplads igen.

Gennem en uge har jeg talt med unge i Kosmos. Jeg har fotograferet dem i deres café som et tiltag til at forhindre, at caféen lukker. Både frivillige og besøgende i caféen har ­medvirket til projektet. De fortæller, hvordan de anvender Kosmos, mens de drømmer om fremtidige potentialer for caféen, selvom den er lukningstruet.

I en kommune, hvor det er nødvendigt med fristeder, som tilbyder identitet og livsindhold til unge, er Kosmos uundværligt. Her er rig mulighed for at engagere sig i den lokale kultur. Den lille, intime scene præsenterer tit lokale bands for caféens gæster. Der er plads til, at du kan være dit sære selv.

Projektet findes som en bog, men det kan ses digitalt nedenfor.

Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
Kosmos Ungecafé
bottom of page